Frilandsæg i Odsherred

Æg fra Åsevangsgården i Asnæs kommer fra fritgående høner.
Hønerne har et stort udeareal, hvor de hver dag kan finde naturlige proteiner og grønt, hvilket er med til at give en flot gul/orange blomme og endnu bedre smag.
I sæsoner med fugleinfluenza i Danmark, har de stadig udeareal at boltre sig på, da vi har indhegnet et stykke af vores skov permanent. Så kan hønsene flyttes op i skovarealet, hvor træer også gælder som overdækning. Her kan man ikke se hønsene lige så tydeligt fra vejen – men de hygger sig i skoven.

 

Den lille hvide ”streng” i ægget hedder chalaza. Formålet med den i ægget er, at holde blommen på plads i ægget.

Vidste du, at den lille røde plet man sommetider kan finde i et æg, er fra en lille blodudtrækning i hønens æggestok?
Det er helt uskadeligt og kan sagtens spises. Disse æg sorteres som regel fra, hvis man ser dem i forbindelse med gennemlysning af ægget.

Æggeskallens farve indikerer racen/typen af hønen.
Farven siger intet om æggets næringsværdi eller smag.

Åsevangsgårdens Gårdbutik

Æg fra Åsevangsgården i Odsherred kommer fra fritgående høner.
De har et stort udeareal, hvor de hver dag kan finde naturlige proteiner og grønt, hvilket er med til at give en flot gul/orange blomme og endnu bedre smag.
Da det er forskellige typer af høner, er det også forskellige farvede æggeskaller.
Vi synes det er sjovere og mere hyggeligt at kigge på en blandet flok høns og æg.
For os er det ikke kun et arbejde. Det er også en hobby, passion og ære.
Og det er derfor vigtigt for os at have hjertet og glæden med hele vejen.

I vores gårdbutik vil du også kunne finde lækker honning, produceret af lokal bi-avler. Her er der en hylde med både forår og sommer honning.
I forår og sommer sæson er der ligeledes jordbær, kartofler, løg, gulerødder, ærter, agurker, tomater m.m. i gårdbutikken.